KONTAKT | BOOK ONLINE | ENGROS | SHOP |

 

 

CHARLOTTE ELSTED

Charlotte er ejer af HOW og er ansvarlig for paryk- og engrossalget. Charlotte har mange års erfaring med hår, makeup og styling, hvilket gennemstrømmer hele salonen.  "Det er ikke nok at tænke hårhår gør det ikke alene, men hvis vi medtænker farver, makeup og stil kan man virkelig underbygge og skabe en personlighed alt kommer til sin ret” udtaler Charlotte. Hun fortsætter: "Jeg håber at du, når du går ud af døren i HOW føler dig ny, glad og forskønnet."

Charlotte har telefontid på  52 455 455 hver man, ons, tors og fre kl 9-11.
Skriv gerne til Charlotte:
charlotte@houseofwaldorf.dk
 


 

 

JETTE / MANAGER
Hvor heldig kan man være? Jette Mønsted har valgt at
komme til HOW, hvor hun i fremtiden vil være manager.

Jette er tidligere Verdensmester! Og har naturligvis også flere danmarksmesterskaber i klip og farve bag sig. Vores jyske kunder kender hende måske fra Koldingområdet,  hvor hun gennem mange år har ejet byens allerbedste saloner. Det er med andre ord en erfaren frisør, vi har fået til hovedstaden og vi er glade og meget stolte over, at byde Jette med på holdet. Vi er sikre på at hendes sans for detaljen vil smitte af på os alle.
Kom ind og lad Jette svinge saks og farvepensel og mærk, hvordan en dygtig frisør kan trylle i selv det mest genstridige hår.

 

 

SØREN
 

Søren er barber – han klipper som en drøm og er
eminent til at give et skæg kant og et ansigt personlighed.
 
Når du kommer ind i barbersalonen, mødes du at hyggelig snak, latter og gode samtaler, du bidrager selv, men det er sandelig også Sørens fortjeneste, når han med sin finurlige humor og skæve indfald får stemningen til at føles hyggelig og fri.

 

 

 

JEANETTE

Jeanette er perfektionist til fingerspidserne og hun laver de smukkeste lyse striber i byen. Det er også Jeanette du skal komme til når du skal have en smuk opsætning til bryllup eller en festlig aften i byen.

Jeanette er frisør til fingerspidserne og klipper og farver og i  det daglige er det også Jeanette der står for påsyning af flet-extensions, og hun er så dygtig, at hun tilmed underviser andre frisører i teknikken. Du kan derfor trygt komme til Jeanette, hvis du overvejer at få påsat længere eller mere hår.
 
Hun laver  naturligvis også Contact skin og andre hårløsninger.
Du kan bestille en tid til en gratis konsultation

 

KARINA
Eksotisk ser hun ud og det er man vel også,
når man kommer fra Bornholm?


Karina driver sin egen salon i Neksø på Bornholm men vi arbejde 2 uger hver måned hos os i HOW. Karina er mester i klip og farve men vi ved også at hun har masser af erfaring i både extension- og parykarbejde.

 
Det er det store smil og glade fremtoning der vil møde dig når du kommer til Karina. Glæd dig til at sætte dig i stolen og lad dig inspirere i Karinas store erfaring og iderigdom. Vi er glad og stolte over at Karina har valgt at slutte sig til vores team.

 

 

DITTE 
 

Ditte har hele 30 års erfaring! Fagligheden og den personlige service altid er i højsædet. Ditte kan trylle med både saks, farver og makeup så tøv ikke med at bede hende hjælpe med din personlige styling.
 
Ditte har i mange år haft egen salon og driver sideløbende med HOW også en lille salon på Christiansborg. Glæd dig til at møde Ditte, hun er lutter smil og god energi og du kan være sikker på at føle dig ganske særlig, i hendes kyndige hænder.

 

 

 

 

CHRISTOFFER 

Det er den noble fremtoning og det ulastelige ydre der møder dig, når du kommer hos Christoffer. Skægtrimning, barbering og trendy herreklip er i højsædet og han er fantastisk god til sit fag.

Christoffer skal også være damefrisør og derfor vil Frederiskbergs mange piger og damer i fremtiden også kunne finde ham i HOW,  hvor han skal finpudse sine klipp-e og farveteknikker. Glæd jer, han er dygtig og har masser af gode idéer.


SABRINA

Sabrina er trods sit yndige, pigede ydre en gammel rotte i frisørfaget. Sabrina er uddannet hos Stender hvor hun har været i mange år. Vi er lykkelige over at ha fået hende med i vores team,  hvor hun tilfører teamet endnu mere smil og latter. Sabrina har ansvaret for vores mange herrekunder, der får forskellige hårløsninger og hun er naturligvis også klar med sin saks og sine kreative ideer, når det gælder klipninger og farvninger på vores mange damekunder

 

 

ERMIN
Vi er stolte af at ha fået endnu en barber i salonen.

 
Nobel fremtoning og lækker stemmeklang – vi er meget glade for at byde Ermin velkommen på Frederiksberg. Det er en stjernefrisør vi har fået i teamet.  De seneste 4 år har Ermin arbejdet i Hellerup, hvor han også har været en del af et dreamteam af unge frisører– Young Intercoiffure.

Nu er Ermin imidlertid klar til  det næste store spring -  som rigtig Barber, der servicerer rigtige mænd med kniv og kost. Glæd jer til at lægge hår og skæg i Ermin kyndige hænder – han er dygtig!

 

 



DIANA

Diana har ansvaret for salonen i Roskilde og hun skaber en dejlig omsorgsfuld atmosfære fuld af latter og smil.

Diana er kreativ og detaljeorienteret i sit arbejde og super dygtig til farver. En del af Dianas dag bruges til at påsætte extensions og hun mestrer alle påsætningsteknikker. 
 
Hvis du har problemer med hårtab er Diana certificeret Nioxin-teknikker, hvilket betyder at hun både kan behandle og undervise i Nioxin. Det er Diana, der har ansvaret for vores Contact Skin, pålimning af hår til mænd.  Bestil en gratis konsultation.

 

 

STINE

Stine er pt. desværre langtidssygemeldt.

 

 ANDREAS
 

Skæg er Andreas ekspertise og han er rigtig god til at se på i et ansigts form og et skægt muligheder. Han er netop blevet færdigudlært barber og han er dygtig.

Sæt dig trygt i stolen og lad dig inspirere af Andreas gode ideer og sikrer sans for hvad der klær. Andreas ved i øvrigt en del om hårløsninger. Du kan trygt spørge ind, hvis du vil vide mere om pålimet hår. 



DIDDE

Didde fra Urban Organizer er stilsikker og benhård, når det gælder vores IT løsningerdet er Didde der står for vores nyhedsbreve og hjælper os med Facebook, Instagram og hjemmesider. Didde er hos os hver onsdag og der er ganske utroligt, hvad den dame får fra hånden.

Har du gode ideer eller indlæg og kommentarer, du gerne vil dele med andre, så må du meget gerne skrive til os, så vi kan få det videreformidlet.

 

 

HENRIETTE

Henriette er vores uundværlige solstråle, der sidder med
ansvaret for det daglige regnskab og hvad dertil kommer.
Henriette er i forretningen mandag og torsdag kl 9-12.

 

 

 

ANSØGNINGER
Kunne du tænke dig at være med i teamet? Drømmer du om at lære nyt inden for vores fag? Måske at arbejde med hårpåsætnig eller parykker? Måske vil du gerne arbejde som barber? Skriv til os, vil vil meget gerne høre fra dig. Send en ansøgning til charlotte@houseofwaldorf.dk